PRINT SEND TIL EN VEN
Gevninge Vandværk

Udskiftning af vandmåler 


Vandmåler er underlagt kontrolsystem for målere i drift beskrevet i Måleteknisk Vejledning (MV 02.36-01, udg. 9) underskrevet 17/10 - 2008.
 
For at sikre korrekt afregning af vandforbruget skal målerne enten udskiftes eller stikprøvekontrolleres med jævne mellemrum. Vandværket kan frit vælge, om man vil bruge princippet med udskiftning eller stikprøvekontrol.
 
Udskiftning af målerne sikrer, at det er forholdsvis nye målere, der afregnes efter. Ved stikprøvekontrol dokumenteres de opsatte måleres nøjagtighed, og er målerne i orden, kan de forblive opsat i en periode på enten 3 eller 6 år afhængig af stikprøvekontrollens resultat. Dokumentation for målernes nøjagtighed kan kun foretages af et godkendt/akkrediteret laboratorium.

Indtil årets slutafregning er fremsendt til forbrugeren og denne burde have gjort sig bekendt med det registrede årsforbrug er den udskiftede måler underlagt samme bestemmelser som målere i drift i henhold til gældende regulativ.
 

 

Vandinstallationer skal kunne tåle målerudskiftning
Vandinstallationer i alle ejendomme skal kunne tåle, at vandmåleren udskiftes. Der må ikke installeres afkalkere eller lignende på vandrøret 30 cm før og efter vandmåleren.

Kan vandinstallationerne ikke tåle en målerudskiftning, f.eks. på grund af skøre/rustne vandrør, skal ejendommens ejer selv sørge for, at vandinstallationerne bringes i orden og selv betale omkostningerne hertil.


Check hanen før måleren
Den hane/ventil, der er placeret før vandmåleren, skal fungere, så der kan lukkes for vandet i forbindelse med pålagt udskiftning af vandmåler.

Kan ventilen/hanen ikke lukkes eller lukke for vandet, tag da kontakt med vandværket for nærmere instruktion således at ventilen virker inden der laves aftaler med vandværket i forbindelse med pålagt målerudskiftninger.

Vandværket har ikke ansvar for rørinstallationer på ejendomme og må derfor ikke reparere sådanne ventiler.


Området omkring vandmåler
Vandværket skal til en hver tid have uhindret adgang til vandmålere. Det er derfor ikke tilladt at opsætte skabe og andre møbler omkring indvendige vandmåleren samt at forhindre et fornødent arbejdsrum omkring måleren.
Udvendig målere i målerbrønd må ikke tildækkes således at låget ikke uhindret kan åbnes og der skal være et fornødent arbejdsrum omkring målerbrønden.
Det er grundejeres ansvar at sørge for at installationerne kan tåle udskiftning af vandmåler.
 

Aktuelt

Generalforsamling 29 marts
Se mere  tryk her

Årsopgørelser
Fremsendes i februar
og skal betales start marts

Kontakt Vandværket

tryk her

 

Alle henvendelser

Gevninge Vandværk

mail: info@gevningevand.dk